Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
search button
Choose country    |    For professionals    |    Contact
 
comproductshearingchildrenaboutwidexnewsroomdownloadsshopfinder
change font size

Lisbeth, Kvalitetsafdelingen

Widex employee Lisbeth HagenLisbeth Hagen Jørgensen arbejder i Kvalitetsafdelingen og har arbejdet i produktionen i Widex siden 1977, hvor hun de første mange år var ansat i vores Reparationsafdeling.

Et af Lisbeths specialer er lodning under mikroskop, og denne evne har i årenes løb givet hende kontakt til mange forskellige afdelinger. Med sin store erfaring har hun bl.a. kunnet hjælpe ingeniørerne med at montere komponenter på printplader under udviklingen af prototyper, og i Konstruktionsafdelingen har hun kunnet vise, hvordan ledningerne kan ligge i et høreapparat.

”Jeg er nok lidt striks – det skal se ordentligt ud”, som Lisbeth siger. For hende er det altafgørende at få det rigtige resultat ud af arbejdet, så kvaliteten er i top – en vedholdenhed, som har holdt hende ved ilden i de mange år, og som kommer hende til gavn i hendes nuværende arbejde i Kvalitetsafdelingen.

For Lisbeth er det spændende at være med til at lave noget, der virker, og så er hun også glad for at kunne lære fra sig til de nye medarbejdere.

For Lisbeth er der mange grunde til, at hun er blevet i Widex i så mange år. Hun er meget glad for de gode kolleger og omgangstonen mellem folk. Som hun siger: ”Vi arbejder seriøst, når vi arbejder, men vi kan også lave sjov og pjatte, og der er altid en gensidig respekt”. Det gælder også i forhold til de forskellige ledere, som hun har haft. ”Der har været stor frihed under ansvar, hvor man har kunnet passe sit arbejde uden at føle, at man blev kigget over skulderen”.

En anden grund til de mange år i Widex er de gode muligheder for at lave noget socialt efter arbejdstid. Lisbeth har været med på et badmintonhold i mange år, hvor de spiller hver fredag, og så har hun været en flittig gæst til mange af vores fester.

Lisbeth Hagen Jørgensen (årgang 1959), Kvalitetsafdelingen.